Fed mad gør dig lykkelig

Hvis du smiler lidt, når du har taget en bid af din burger, pizza eller chokolade, skyldes det ikke blot, at smagen er god, og synet er lækkert.

Fed mad kan gøre os gladere, viser ny forskning.

Ny forskning viser, at fedtsyrerne i sig selv har en kortvarig, men positiv effekt på humøret, skriver 24timer.

I en belgisk undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation, blev 12 testpersoner udsat for et forsøg. Den ene halvdel fik via en sonde sprøjtet 250 milliliter mættet fedtsyre ind i tarmen, mens den anden gruppe fik en saltvandsopløsning.

 

Gør os mindre sårbare

Testpersonerne blev samtidig udsat for forskellige stykker melankolsk klassisk musik og billeder af triste ansigter på et lærred. Resultaterne fra hjernescannere og deltagernes egne beretninger viste, at gruppen, som – uden at vide det – havde fået en fedtindsprøjtning, var 50 procent mindre triste end testpersonerne, der havde fået saltvand.

“At spise fedt ser ud til at gøre os mindre sårbare over for triste følelser, også selv om vi ikke ved, at vi spiser fedt,” siger lederen af forskningsprojektet, Lukas Van Oudenhove fra University of Leuven, til 24timer.

Læs også: